I alle familier udvikler børn roller – det er helt normalt. I velfungerende og trygge familier vil rollerne være fleksible og positive, og de vil ikke stå i vejen for, at børnene føler sig set og forstået. Hvis der er rusmiddelproblemer i en familie, vil rollerne ofte være mere ufleksible, og de afspejler ikke altid børnenes egentlige personlighed. Barnet kan derfor have det som om, at rollen ikke er ”mit sande jeg”. Alt det beskriver psykolog Kristina Hermann i bogen ”Du er ikke alene – en opvækst med alkoholproblemer”, og det synes vi er så vigtig en pointe at viderebringe, at vi her kort vil skitsere Kristinas fremragende pointer.
De roller og de strategier, der følger med rollerne, tager barnet med sig uden for hjemmet. Dets adfærd kan fx i skolen blive overset pga. en ekstrem evne til at tilpasse sig eller blive misforstået som problematisk, hvis barnet virker utilpasset. Men det er som voksen vigtigt at holde fokus på, at barnet ikke er et problem – det viser blot et problem.
De fire barneroller
Lidt forenklet fortalt kan barnet ifølge Kristina Hermann indtage fire forskellige roller. I en søskendeflok indtager børnene typisk én rolle hver.
Ansvarstageren
Dette barn tager ofte ansvar og kan opleves som overansvarligt. Det løfter mange praktiske opgaver i hjemmet og fungerer som en ekstra forælder for yngre søskende eller som en mental støtteperson for den ene eller for begge forældre. Barnet viser sig oftest som ambitiøs, dygtig og perfektionistisk, både i skolen, i fritidsaktiviteter og i venskaber. Det kan ofte være meget kontrollerende for bl.a. at være ’på forkant’ med potentielt svære situationer, fx ved at holde øje med, om der er svundet i flaskerne eller ved at hælde alkohol ud i vasken. Ansvarstageren arbejder på højtryk for at skjule alkoholproblemet, især udadtil, men også nogle gange internt i familien.
Barnets største frygt er at der opstår kaos, hvis det giver slip på alle sine forpligtelser og ansvar. Mange af disse ansvarstagende børn frygter, at familien går i opløsning, at en forælder bliver så vred, at han/hun ikke længere vil have kontakt med barnet, eller at en forælder dør og at barnet ellers dets søskende bliver splittet op. Barnet længes inderst inde efter, at andre vil tage ansvar og aflaste ham/hende.
Syndebukkebarnet
Dette barn bliver ofte set på som et problembarn, som får skyld for alt det, der går galt – måske endda også for at forældrene drikker – ”Hvis bare du opførte dig ordentligt, så behøvede jeg ikke at drikke!” Helt små fejl kommer i fokus, mens små (eller store) succeser ofte ikke anerkendes. Barnet leder med den negative opmærksomhed fokus væk fra alkoholproblemet. Disse børn lever ofte et liv på kanten med spænding, drama, splid og et meget lille sikkerhedsnet. Barnet har ofte en grundtanke om, at alt det, det foretager sig, er dømt til at mislykkes – og at det tiltrækker uheld og problemer. Barnet længes inderst inde efter at blive set som det barn, det i virkeligheden er og at få anerkendelse for alt det, det faktisk gør godt.
Klovnebarnet
Dette barn siger ofte sjove og søde ting, som løfter den dårlige stemning, både i familien og i skolen. Det mærker lynhurtigt stemninger i et rum, især de dårlige, og det forsøger at afværge konflikter, vredesudbrud eller tavshed ved at løfte humøret og henlede opmærksomheden på noget sjovt eller mere positivt. Barnet kan have tanker om, at hvis det ikke lykkes med at stoppe en konflikt eller løfte humøret, så bliver familien splittet ad. Det bryder sig ikke om at man taler om problemerne, for det har en tro på, at det alligevel ikke bliver løst.
Inderst inde længes barnet efter, at de voksne selv tager ansvar for deres egne følelser og humør, og at det selv også kan have lov til at være ked af det og vred.
Det glemte barn
Det glemte barn aflaster ofte forældrene ved ikke at tage tid og opmærksomhed og ved ikke at være til besvær. For eksempel giver det sjældent udtryk for et behov eller et ønske. Det passer ofte sig selv og kan betegnes som et “nemt” barn. Barnet trækker sig ofte tilbage til sit eget drømmeunivers – fx til bamser og computerspil.
Barnet har ofte tanker om, at ingen vil savne ham/hende, hvis han eller hun ikke var der. Den største frygt er at lande i en situation, hvor han eller hun er til besvær. Mange frygter også at få opmærksomhed, for måske vil de ikke kunne fylde den plads de er blevet givet. Barnet længes inderst inde efter at nogen interesserer sig for og spørger ind til ham eller hende, og det længes efter at føle og vide, at det har betydning og at dets stemme/mening er lige så vigtig som andres.
Hvor stort er problemet?
I Danmark vokser ca. hvert 7. barn op i en familie med rusmiddelproblemer. Det svarer til, at 3-4 elever i hver skoleklasse lever i familier, hvor en forælder har eller har haft et problematisk forbrug af rusmidler. At vokse op med forældre eller nære pårørende, der har et rusmiddelproblem, kan påvirke barnet både psykisk, fysisk og socialt – på kort og på lang sigt. Det kan have store konsekvenser for barnets trivsel – også i skolen.
Familierne har ofte brug for hjælp
Børn, unge og deres forældre kan selv henvende sig til BRUS, men det kan for mange være svært at række ud efter hjælp, når der er et rusmiddelproblem i familien. Mange ved slet ikke, at der er hjælp at hente. Der kan derfor være brug for, at barnets lærer/skole hjælper familien med at tage kontakt til BRUS. Vi ved, at det er en svær samtale at indlede, men det er en nødvendig samtale. BRUS står gerne til rådighed for sparring, så man bliver klædt på til at tage samtalen med enten barnet eller forældrene.
Obs: Et forløb i BRUS er gratis og kræver ikke en henvisning.
Kilder:
”Du er ikke alene – en opvækst med alkoholproblemer” af Kristina Hermann
Du kan også læse mere på Kristinas egen hjemmeside.
