Er du forælder i en familie med rusmiddelproblemer?

Det er svært at være en god forælder, når en voksen i familien drikker eller har problemer med stoffer.

Det ved vi alt om her i BRUS.

Derfor vil vi gerne tale med både dig og dit barn – eller den unge, du er pårørende til – om, hvilken forskel, vi kan gøre for jer.

Alle forløb starter med en uforpligtende forsamtale, hvor vi sammen bliver enige om, hvordan vi bedst kan hjælpe.

Her kan du se, hvad vi kan tilbyde jer

Før jeg startede i BRUS, snakkede jeg ikke rigtigt med mine venner om min far. Jeg følte ikke, de forstod, hvor påvirket jeg var af det, jeg havde været igennem med ham. Det har været en kæmpe lettelse at turde være mere åben omkring emnet, og jeg føler, mine venner har større forståelse for, hvordan jeg har det.

Ung deltager i forløb i BRUS

Hvordan opleves problemerne for de små børn?

I samarbejde med produktionsfirmaet Perlefilm har BRUS har lavet en række videoer, der viser hvordan små børn kan opleve problemer med alkohol eller stoffer i familien.

Alle videoer repræsenterer et barn der går eller har gået i BRUS.

Se flere film med Små børns oplevelser

Hvordan arbejder vi?

I BRUS vægter vi samarbejdet med både forældre og barnet/den unge højt.

Det er dog også muligt at være anonym, og man kan tale eller chatte med os uden, der er andre voksne til stede.

Læs mere om vores faglige tilgang her

Hvad siger de unge om vores indsats?

Simone har både været i individuelt forløb og i gruppeforløb i BRUS.

Det har givet hende redskaber til at håndtere sine problemer og til at åbne op for sig selv.

Se flere unge fra BRUS i videoerne på ungbrus.dk