Da en ung pige på 18 år er til konsultation hos sin læge, fortæller hun at hun i længere tid har været ked af det og opgivende. Lægen bemærker at disse er tegn på bekymring hos pigen. Under konsultationen spørger lægen ind til alkohol i familien, hvor det viser sig, at der altid har været alkohol- og stofproblemer i familien. Heldigvis husker lægen at BRUS er et fantastisk tilbud, der er let og hurtigt at komme i gang med. Herefter printer lægen billede og kontaktoplysninger på nærmeste BRUS medarbejder ud og i samme uge fik den unge en aftale.

 

BRUS er lettilgængeligt ! 

Du som arbejder med børn og unge, har en unik mulighed for at være opmærksom på deres trivsel eller mangel på samme. At vokse op i et hjem med alkohol og/eller stofproblemer, kan være en udfordrende og ofte overset realitet for mange børn og unge. Faktisk er det hvert 10. barn eller unge, der vokser op med at alkohol er en del af deres hverdag.

Disse børn og unge har brug for et sted, hvor der er plads til deres behov. Hvor der tilbydes råd, vejledning og ikke mindst støtte til at kunne klare sig på trods af svære vilkår. BRUS er netop sådan et tilbud, der arbejder for børn og unge i familier med alkohol og/eller stofproblemer.

BRUS stræber efter at gøre det let for fagfolk som f.eks. læger, lærere og pædagoger at henvise børn og unge til den rette støtte og vejledning.

Din indsats er vigtig – sådan kan du hjælpe:

Vær opmærksom: Hold øje med tegn på bekymring hos barnet eller den unge. Det kan være ændringer i adfærd eller trivsel. Såsom at være ekstremt kontaktsøgende eller afvisende. At barnet eller den unge oplever fysisk utilpashed såsom hoved-/mavepine. Træthed og koncentrationsbesvær er også opmærksomhedspunkter. Hvis barnet eller den unge udviser mistillid til omgivelserne eller f.eks. ikke vil have legeaftaler med hjem.

Vær proaktiv: Som fagperson, er en god huskeregel, ’hvis du er i tvivl – er du ikke tvivl’. Hvis I fornemmer eller ved, at et barn kommer fra en familie med alkohol og/eller stofproblemer, så tag handling! Ved at italesætte problemet skaber I ikke et problem – det er der allerede. Det er aldrig forkert at spørge ind til trivsel/mistrivsel og at vise bekymring for et barn/en ung. Tværtimod er det for de fleste aflastende og giver en følelse af at blive set.

Vær støttende og giv information: Hvis et barn eller en ung åbner op for jer, så vær lyttende og støttende. Fortæl dem, at de ikke er alene, og informér dem om BRUS, som kan tilbyde den nødvendige råd, støtte og opbakning. Husk også at fortsætte med at vise din støtte ved at følge op og spørge ind. Det viser barnet/den unge at det ikke er glemt og giver en følelse af at blive taget alvorligt.

Henvis: Har du brug for at henvise et barn eller en ung, så er BRUS der for jer og der er ingen ventetid. Du kan kontakte en BRUS medarbejder for sparring. Du kan tage barnet eller den unge i hånden med til den BRUS medarbejder nærmest dig eller du kan give dem brochure eller visitkort med kontaktoplysninger.

 

 

 

Kilder: https://www.sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2023/hvert-10_-barn-vokser-op-med-foraeldre-med-alkoholproblemer

Skrevet af Helena Flinker Steenholdt